Præsters tavshedspligt
22. marts, 2010Danske Lov er forbilledlig klar, hvad præsters tavshedspligt angår. Det er præstens pligt at tie med, hvad der åbenbares i sjælesorgen, med mindre præsten kan forhindre “stor ulykke eller forrædderi” ved at bryde tavshedspligten.
Det er altså kun, hvis præsten kan forhindre nye alvorlige forbrydelser eller store ulykker, at brud på tavshedspligten kan komme på tale. Det vil være en alvorlig tjenesteforseelse, hvis præsten fortæller noget om tidligere begået kriminalitet eller andre handlinger i fortiden, med mindre der er fare for gentagelse.
Det ville være en katastrofe, hvis præsters tavshedspligt relativeres. I pædofili-sager, der ligger tilbage i tiden, og hvor der ikke er nogen påviselig fare for gentagelse, må det være op til offeret at bringe oplysninger til myndighederne.