Samme Gud?
Debatten om, hvorvidt muslimer og kristne tror på den samme Gud, har efterhånden kørt i årevis – og som regel i de samme spor.
Jeg har undret mig over, hvorfor vi fra kristent hold ikke skæver lidt mere til Paulus’ tale til athenerne på Areopagos i Apostlenes Gerninger kap. 17. Paulus anerkender den søgen og længsel, der ligger i deres “Alter for en ukendt Gud”. Naturligvis er det den samme Gud, vi søger, for der er kun én Gud, nemlig Himlens og Jordens skaber.
Udgangspunktet er altså anerkendelse af athenernes søgen efter den sande Gud. Ovenikøbet går Paulus et skridt videre ved at citere en af athenernes digtere, der siger “Vi er også af hans slægt”. Deri ser Paulus en fælles platform for dialog og gensidig forståelse.
Så går han imidlertid skridtet videre og markerer, hvad det afgørende ved kristendommen er: at den ukendte og skjulte Gud har åbenbaret sit væsen i Jesus Kristus og hans opstandelse fra de døde. Det er her vandene skiller, og nogle af athenerne spotter ham. Andre siger: “det vil vi høre mere om en anden gang” – altså holder samtalen i gang på grundlag af gensidig respekt – og enkelte andre kommer til tro.
Jeg har ikke i vores egen debat set situationens behov beskrevet klarere:
- at vi anerkender den søgen efter den ene og samme Gud, der ligger også i andre religioner
- at vi på det grundlag altid er rede til samtale på grundlag af gensidig respekt, herunder også søgen efter fælles værdier, som kan danne grundlag for at leve i det samme fællesskab
- at vi aldrig viger fra, at det helt afgørende for os er Guds åbenbaring i Kristus: at Gud blev menneske, døde og opstod for os. Det er afgørende også i den forstand, at uden om det kan man ikke forstå udgangspunktet for kristendommens prægning af den enkelte og samfundet: at hele vort gudsforhold er bundet til Kristus, og at han sætter os i frihed, så vi ikke er under loven, men under nåden. Det indebærer, at vort gudsforhold ikke er reguleret gennem lovkrav og regler, men alene gennem Kristus. Det indebærer også, at vi i vort forhold til medmennesket ikke er styrede af lovkrav og regler, men af samvittighed og personligt ansvar.
19. september, 2009 kl. 14:50
Du ta’r Paulus’es ord til grækerne om den ukendte gud.
Hvad hvis vi istedet brugte Paulus’es ord om denne verdens gud. satan.
Vi tror på en Gud Jahve og hans søn Jesus.
Jahve har intet som helst tilfælles med Allah. Allah er en demon som kun får det værste frem i mennesket.Dreb dreb er en af deres mest brugte ord mod os såkaldte vantro.
Da muslimerne benægter korsfæstelsen som er hjørnestenen i Jesu frelse, så er islam en anti-kristelig religion.
Det er også helt ved siden af når dansk TV oversetter allah med gud. Da allah i virkeligheden betyder guden. Ordet gud på arabisk er ilaha.
Om du vil så kan du se dette af den muslimske trosbekendelse.”La ilaha(gud) illa Allah, wa Muhammadu razul(profet) Allah.
Du som er præst burde kende Jesu ord om riget som er kommet i konflikt med sig selv.
Allah siger om Israel og jøderne at de skal tilintetgørses. Jahve siger om Israel at den som rører Israel og jøderne rører Hans øjesten.
Døm selv om disse to kan være en og den samme.